Koldings kvinder kan selv: Gør-det-selv-kursus kommer til byen

På søndag inviterer Bauhaus Kolding til et spændende gør-det-selv-kursus i samarbejde med Handywoman.dk. Kurset har til formål at styrke kvinders kompetencer inden for praktiske håndværksopgaver i hjemmet. Mange af Koldings kvinder føler sig allerede handy, men støtter op om projektet.

Af Sofie Klindt Stæhr

Den lyserøde lastbil der søndag vil ankomme til Bauhaus Kolding. (Foto: Jeanne Fjorback)

I en pompøs og pink lastbil ankommer Handywoman.dk på søndag til Kolding med et kursus, der skal give deltagere selvtillid og viden til at tackle alt fra små reparationer til større projekter i hjemmet. På kurset vil kvinderne bl.a. lære hvordan man hænger hylder op i vatter, hvordan man monterer en lampe og tilslutter strømmen samt hvilke skruer, plugs, bits og bor, man skal kigge efter i byggemarkedet.  

Stærke kvinder i Kolding støtter op om projektet 

Initiativet bliver mødt med stor opbakning, selvom mange af Koldings kvinder allerede føler sig kompetente inden for området. 

“Jeg synes, det er en god idé med kurset, men jeg har faktisk altid følt mig handy nok, til at klare det meste selv” siger Line Katrine Schmidt, en lokal beboer. Flere kvinder i Kolding deler Lines synspunkt. De fortæller, at de allerede har erfaring med at bruge værktøj og udføre reparationer, men at de alligevel ofte overlader arbejdet til en mand i hjemmet. “Jeg kan det meste selv, men det er nok mest min storebror, der gør det derhjemme, fordi han bliver sat til det.” siger unge Mille Berg, der for nylig er flyttet og i den forbindelse bl.a. har hængt sine egne billeder op.  

Mulighed for noget socialt 

Selvom kvinderne i Kolding kan selv, ser de kurset som en god ide, da det giver mulighed for at lære nye teknikker og er et godt tilbud til de kvinder, der måske endnu ikke kan. “Jeg synes, det lyder godt, hvis man ikke føler sig tryg i det. Det handler om behov, men det kan også være en rigtig god ide hvis man vil socialisere” siger Basak Paarup, der også er lokal beboer i Kolding. 

Handywoman-kursus tiltrækker singlekvinder 

Jeanne Fjorback, ejer af Handywoman.dk, påpeger, at kvinder i alle aldre deltager i hendes kurser, men der er ofte en fællesnævner: “Det er ofte singlekvinder. Enten dem, der er blevet skilt, dem, der er ved at flytte hjemmefra, eller dem, hvor manden er død og altid har gjort det hele.”  

Line Katrine Schmidt forstår hvorfor: “Når man flytter hjemmefra første gang, hjælper ens far sikkert. Så finder man en mand og får ham til at hjælpe. Men hvad fanden gør man så, når man en dag skal skilles?”. 

Handywoman.dk vil afholde to kurser søndag. Det tidlige kursus, der starter kl. 10.00, er allerede udsolgt, men man kan stadig nå at tilmelde sig det sene kursus, der starter kl. 15.00. Det kan du gøre ved at trykke her

Koldings teenagere er fan af Gud

Konfirmationssæsonen er over os, og i flere år har vi snakket om en krise i kirken. Færre og færre bliver konfirmeret, men i Kolding bliver flere konfirmeret end gennemsnittet i Danmark. Ellen Bech Thøisen, Alberte Thorsen, Rie Aabling Petersen og Emilie Foged Henriksen er en del af de kommende konfirmander i Kolding.

Af Sine Ørslev Noer

FGU Kolding-Vejen får længe ventet busrute – ”Det handler om meget mere end bare en bus”

Midt i stor debat om ny køreplan for bybusserne smiler ledelsen ved FGU Kolding-Vejen, da det endelig er lykkes at få den ekstra busrute, som de længe har kæmpet for. At bussen vil køre forbi FGU blot én gang mere om morgenen, gør en verden til forskel. Den ekstra busrute er nemlig med til at forbedre skolevilkårene for eleverne.

Af: Rasmus Rask Rønnow

Busstoppestedet ved FGU Kolding-Vejen. Foto: Rasmus Rask Rønnow

Mandag til fredag klokken 07:35 går 17. årige Angelo Rod Christensen mod Sydbanegade, hvor han står på bus nr. 118, som tager ham til Harte. På vejen samles flere og flere skolekammerater op, og til sidst sidder Angelo sammen med cirka 20 venner på vej til skole. Med skoletasken på ryggen går turen til FGU Kolding-vejen, hvor skoledagen begynder klokken 08:20.

Dog giver ny politisk aftale mulighed for, at Angelo kan møde i skole allerede klokken 08:00. Tirsdag den 29. april stemte et snævert flertal en ny køreplan for bybusserne igennem, som træder i kraft 14. december 2025. En aftale skoleleder Dorte Skou peger på at have stor betydning for de studerende.

En skoledag styret af busruter

Når skoleklokken ringer ind klokken 08:20 er det ikke fordi skoleledelsen mener, at de unge har godt af at starte 20 minutter senere end de fleste uddannelsesinstitutioner. Det er et valg fra ledelsens side, som er præget af busruten 118, der ankommer ved FGU Kolding-Vejen klokken 18:16. Spørger man skoleleder Dorte Skou, havde hun dog gerne set, at skoledagen startede tidligere.

Angelo Rod Christensen studerer ‘mad og ernæring’ på FGU.
Foto: Rasmus Rask Rønnow

”Vi starter senere, end vi ville have gjort, hvis vores bus havde kørt herud til klokken 08:00”.

Skolelederens ønske om tidligere mødetid ligner nu at kunne blive realiseret i slutningen af 2025. Kolding Byråd har godkendt ny køreplan for bybusserne, hvor én ekstra afgang for bus 188 skal gavne FGU. Den officielle køreplan er endnu ikke fremlagt, men direktør for FGU Kolding-Vejen, Brian Vittrup, siger; ”det ser jo lovende nok ud”.

17-årige Angelo Christensen er også positiv over for muligheden for tidligere skoledage.

”Jeg synes, det er fint, hvis vi har lidt længere tid. For ellers får man ikke det hele med”.

Ruten til ny køreplan har været lang

Direktør Brian Vittrup har siden sin ansættelse som direktør for FGU Kolding-Vejen i 2019 kæmpet for bedre busmuligheder for de studerende. I mange år har han været i dialog med Sydtrafik og Kolding Byråd, for at kaste lys over de transportudfordringer skolen møder.

”Jeg har fanget forskellige politikere og sagt til dem, at vi har et problem. At I har en uddannelsesinstitution, hvor de unge ganske enkelt ikke kan komme frem til, at man kan starte undervisningen klokken 08:00 om morgenen”.

Mere end blot én bus

Spørger man skoleleder Dorte Skou handler det ikke blot om tidligere mødetider. Busplanen skal forhåbentlig styrke rammerne for elevernes udvikling.

”Jeg håber på en god morgen, en bedre start og at vi træner dem til at møde ind samtidigt som de her mestre, der møder ind klokken 08:00. Det handler om at vende dem til det arbejdsmarked, de skal ud til. Så vi hylder på mange måder, at det bliver nemmere at komme herud.”

Hvis de unge ikke kommer med den første bus, er flere afgange med til at sikre, at de ikke skal vente flere timer på den næste bus, understreger Dorte Skou:

”Vi håber på, at der er flere, der kommer afsted i skole. Det er der ingen tvivl om. Det handler om meget mere end bare én bus”.

Fællesspisning og studiefest i Kolding – hvem tager man med, når man er alene?  

Kolding er kåret som Danmarks femte bedste studieby. Her kan du både tage til Drag Bingo og Slotskamp i høvdingebold, men det kan være svært for de studerende at have mod på det hele  

SDU, UC SYD, IBA og Designskolen ligger side om side i Kolding (Foto: Ida Friis Holgersen)

Af Ida Friis Holgersen  

Fællesspisning, dragshow, bingo, slotskamp, fælles åbent hus og en fælles studiestartsfest er bare noget af det, de studerende i Kolding kan tage med til, men det har Trine på 27, der læser på UC SYD, svært ved. Hun kan godt føle sig usikker på, om man kan tage afsted alene, og hendes veninder fra studiet bor udenfor Kolding, så de er svære at hive med. “Der er en bred enighed om, at man rigtig gerne vil noget, men det er svært, hvis man ikke har en at tage under armen.” 

Hør Trine på 27 fortælle om de begrænsninger, hun mærker i byens studieliv i videoen her:

Trine sætter ord på usikkerhederne ved at tage til arrangementer alene.

Kolding er i 2025 kåret som den femte bedste studieby i Danmark af Studentum. Året før var byen ikke engang i top ti, og afdelingslederen af Campus Kolding, Mikael Sorknæs, har svært ved at pege på, hvad der har ændret sig. “Vi har ikke gjort noget anderledes. Vi har bare gjort mere af det samme.” Undersøgelsen bedømmer byerne på 10 kriterier, heriblandt socialt miljø, som er Campus Koldings fokus.

Trods den flotte placering på listen føler Chloe på 31 år sig nogle gange isoleret i sit studieliv. “Jeg har allerede så meget på tallerkenen på pædagogstudiet, så jeg har ikke tid til også at organisere det sociale ved siden af,” siger hun. Chloe bor ikke selv i Kolding og peger på, at det kan være grunden til, at det er svært at tage initiativ til at mødes udenfor undervisningen. 

Hør afdelingsleder på Campus Kolding, Mikael Sorknæs, fortælle om de studerende, der pendler til deres uddannelse i Kolding i videoen herunder:

Fokus er på de studerende, der allerede bor i byen, forklarer Mikael Sorknæs.

Mikael Sorknæs og Campus Kolding har en ambition om at skabe et stærkere fællesskab blandt de fire uddannelser SDU, IBA, UC SYD og Designskolen, der ligger side om side syd for Slotssøen i Kolding. For at styrke samarbejdet arbejder Mikael med en vision, han kalder ‘Fri Campus Kolding’, der skal bringe de studerende og de fire uddannelser tættere på hinanden. “Hvis en studerende falder fra én uddannelse, vil vi hjælpe dem hen til en anden, vi drømmer om at indføre fælles valgfag, tværfaglig adgang til alle værksteder og lokaler og en sammenlagt kantine. Målet er at skabe et fælles tredje.” 

Sander og Felix har meldt sig ind i Hjemmeværnet: “Det er en rigtig drengedrøm”

Hjemmeværnet har det forgangne år oplevet en rekordhøj stigning i antallet af frivillige. Stigningen af nye medlemmer var i 2024 markant højere end i 2023, og det er den største stigning siden 1983. Blandt de mange nye frivillige er Sander Kjærgaard Berg (20) og Felix Mogensen (19), der begge meldte sig ind i Hjemmeværnet i april.

Af: Jonas Lund-Sørensen

Bag de to mørke silhuetter er Felix (tv) og Sander (th), der efter knap 3 timers våbenundervisning indtager dagens sidste retstilling. Foto: Jonas Lund-Sørensen

Militærordbog

  • Appel: Sammenkaldelse af soldater
  • Geled: Række af soldater
  • Retstilling: Kropsstilling, hvor soldater står med ret ryg, samlede ben og armene ned langs siden
  • LMG: Let maskingevær
  • Lås: Mekanismen der muliggør, at geværet kan affyre flere skud ad gangen
  • MTS: Multi Terræn Sløring
  • Eksercits: Militærtræning i at udføre ens bevægelser under kommando
  • Sergent: Militær befalingsmand; Fører

”Jeg er positivt overrasket over den respekt, vi mødes med herinde. Fra start af er vi bare blevet inkluderet og taget godt imod, trods vores unge alder.”

Sådan lyder det fra Sander som hele livet har været interesseret i militæret, og nu i løbet af den kommende måned vil få sin MTS-uniform. Så han også i dagslys kan camouflere sig, og ikke behøver at vente på mørkets frembrud for at passe ind med omgivelserne.

Felix er på sit tredje og sidste år af sin elevuddannelse som IT-supporter, med planer om at søge ind i Cyberværnepligten i Fredericia, hvor han håber på at kunne anvende og videreudvikle sine IT-kundskaber. For Felix er det særligt fællesskabet, der har styrket interessen i Hjemmeværnet.

”Det er et supergodt fællesskab, hvor man også får en masse erfaring, som man altid kan bruge senere hen.”

Det er yderst vigtigt, at de altid står klar på tre geledder præcist til tiden, når de skal til appel, også når klokken er mange. Foto: Jonas Lund-Sørensen

Fællesskabet fylder meget i Hjemmeværnet, som blev oprettet på grundlag af Danmarks modstandsbevægelse under 2. Verdenskrig i 1949. Det var desuden også Hjemmeværnet der mandag arrangerede mindehøjtideligheden for 80-års jubilæet for Danmarks befrielse.

Civil diversitet kombineret med militær ensartethed

Frivilligheden i Hjemmeværnet medfører også, at Hjemmeværnet foruden militære færdigheder, også stiller med en række civile kompetencer, som ikke indgår i almindelig militærtræning. Thor Petersson er rekrutteringsspecialist for kompagniet og siger følgende:

”Noget særligt i Hjemmeværnet er, at det ikke kun er de militære færdigheder som fylder, men også diversiteten, i kraft af, at vi er frivillige, som alle har forskellige kompetencer og baggrunde fra vores civile liv.”

Dette genkender Sander også. Han er dels spændt på, hvad han kan give til gruppen, men også på de kompetencer og færdigheder, som han under sin træning kan tage med videre ud i verden.

Tilbage til civil

Klokken 21:44 aftræder sergent Styver de frivillige fra aftenens aktiviteter, men inden de går hver til sit, råber en af de ældre herrer efter drengene:

“Ja, og så går jeg ud fra, at vi også ser jer i næste uge!”

“Det er mega fedt, at man har hænderne på, og vi startede også bare lige på og hårdt, uden for mange formaliteter, da vi søgte ind. Allerede til første møde, var vi med til at lære eksercits og i dag sad vi jo selv med LMG’et. Det er jo en rigtig drengedrøm.” Lyder det afslutningsvist fra Sander.

Pilene peger mod fremtiden – Unge tager dart til nye højder

Hvis man skulle tro at dart kun var for ældre mennesker med en fadøl i hånden og cigaret i munden, så kan man godt tro om. Flere og flere unge flokkes til lokale klubber. I Kolding Kommune har de også oplevet en stigning i antallet af medlemmer – især blandt unge.

Af Jacob Hjørringgaard

Frederikke (tv.) og Maria (th.) ønsker sig flere unge medspillere i Kolding Dart Club Foto: Jacob Hjørringgaard

Duften af lune hænger i luften, der er grin fra hjørnet, og en pil rammer bullseye med et tilfredsstillende klonk. I Kolding Dart Club mærker man med det samme den varme atmosfære i det sekund man træder ind. Der er ikke højere til loftet end at chit chat, utidige jokes og kammeratlig hånende adfærd overfor hinanden, er et ideal der præger stemningen og sætter dagsordenen hver mandag og torsdag aften nede i klubben. Her er der typisk fyldt med mennesker – både unge og gamle, der har fundet et fællesskab i en sport, hvor præcision og hygge går hånd i hånd. Dart er nemlig blevet cool igen, og Kolding Kommune er et af de steder, hvor pilene flyver hurtigere og hurtigere, som årene går.

Fra værtshus til klub

Maria Fischer og Frederikke Hjorth, henholdsvis 24 og 25 år gamle, er to af medlemmerne, hvor de til dagligt spiller i Kolding Dart Club. De startede i klubben i 2022 efter at have spillet værtshusdart i en årrække i Kolding. For Maria Fischer har det været kærligheden til sporten, der har båret hende frem, fortæller hun:

”Jeg har hele tiden godt kunnet lide at spille dart på værtshus, men for at tage det mere seriøst blev jeg hevet med herud i klubben, og så er det egentlig bare blevet mere seriøst. Det kan jeg bedre lide end det her værtshusdart efterhånden”

Teenagesensation præger dartsportenen, også i Kolding

Men hvorfor ser unge mennesker i Kolding Kommune et lys i dart? Det mener Christian Volkertsen, som er formand for Kolding Dart Club, at have svaret på. Og ifølge ham skal svaret findes i en specifik person: Luke Littler, der i 2025 vandt VM.

“Da en 16 årig knejt lige pludselig er med til VM, der fik vi set en stor forandring, og vi fik hurtigt mange henvendelser. Jeg er slet ikke tvivl om at det er fordi, at der står en på 16-17 år på tv og tjener millioner for at spille i en halv måned, at dart er blevet mere udbredt, især for unge”.

Luke Littler er ikke blot med til at tiltrække flere unge spillere. Ifølge Christian Volkertsen er teenagerens indtog i dartsportenen også med til at sætte fokus på dartens mangfoldighed:

“Det viser, at der er plads til alle i dart, unge som gamle. Vi har sågar en kørestolsbane her i klubben, så dem har vi også plads til her”, fastslår han.

Faktaboks:

  • Medlemstallet hos Dansk Dart Union var i 2024 oppe på 4.434 medlemmer. Der har aldrig været flere medlemmer, end der er nu
  • Medlemstallet hos Dansk Dart Union blandt unge op til 25 år var i 2024 oppe på 1.990 medlemmer. Det er ikke set højere siden 2017
  • I Kolding Kommune var der i 2024 22 medlemmer i Dansk Dart Union blandt unge op til 25 år. Det er over en fordobling fra 2023, hvor tallet lå på 10 medlemmer

Kilde: Dansk Dart Union

“Man kan lære fra sig og tage imod”

Selvom flere unge i dag kaster sig over dart i Kolding Kommune, er det stadig en sport, hvor generationer mødes på tværs af alder. I Kolding Dart Club spænder aldersforskellen bredt. Det ser Frederikke Hjorth ikke et problem i:

”Det er superfint. Jeg har altid arbejdet med ældre mennesker, så for mig er det ikke noget problem, og jeg har det fint med at snakke med andre mennesker, uanset alder. Man kan lære fra sig, og man kan tage imod noget. Jeg synes det er rart at være i en klub, hvor der er et stort spænd”

Og hvis det står til Frederikke, så ser hun gerne endnu flere unge mennesker følge trop i håbet om at få udbredt darten endnu mere:

“Uanset hvad begrænsningen skulle være for ikke at have søgt ind i en dartklub, om det er fordi du ikke tør, familien ikke spiller dart, eller vennerne synes det er kikset, så prøv at være søgende på det, og se om du kan kontakte en klub i nærheden. Vi er en masse, der står klar til at tage fat i de unge mennesker og hjælpe dem igang”