Det spirende musikalske vækstlag i Kolding buldrer derudaf godt hjulpet på vej af Godsets talentudvikling 

Af Rune Bæk Pedersen

Mira Solis er stadig høj på energi efter hendes koncerter på weekendens SPOT-festival. Med sit trofaste liveband lagde Mira Solis Aarhus-publikummet ned med hendes uimodståelige alternative pop, som hun selv beskriver som ‘ neo-soul’ eller bare ‘Mira-musik’. 

Udover kommunegrænsen

Koldings vækstlag af unge musikere er godt hjulpet på vej af initiativer, der kan få dem ud over kommunegrænsen. Det er bl.a. spillestedet Godset, som har taget det ansvar på sig. I et samarbejde med netop Godset og KOLD-festival, optrådte hun på kult-baren SWAY i Aarhus d. 1. maj til SPOT-city.  

Live-video Mira Solis’ instagram-profil

Mira Solis har også deltaget i ‘Rock The Region’-talentforløbet, som kulminerede med koncert på Godsbanen til SPOT-festivalen. 

Live-video fra Mira Solis’ instagram-profil

Netværk, netværk, netværk

Udover den enormt gode respons fra publikum fik Mira arbejdet på sit netværk i branchen. En stor og vigtig del af det at være musiker på vej frem. Der blev bl.a. lagt frø til samarbejde med andre sangskrivere, og måske nogle producere og pladeselskaber derude har fået øjnene op for Mira Solis. Hun tager dog én ting ad gangen og fokuserer på at blive dygtig, til det hun laver. 

Lokal sangstjerne

21-årige Mira Teresa Bertelsen er fra den lille landsby Sdr. Bjert i Kolding kommune. Hun går på MGKs sangskriverlinje i Kolding, og under kunstnernavnet Mira Solis, synger, skriver og producerer hun selv sin musik. 

Statslig støtte giver genlyd i Kolding kommune

Kulturministeriet beskriver ‘talentudvikling og vækstlagsarbejde’ som en af de overordnede opgaver for de regionale spillesteder. På spillestedet Godset i Kolding står leder, Martin Rønn, for at forvalte de økonomiske midler, og det ansvar der følger med. 

“Vi har til opgave at gøre noget for talenterne. Det er enormt givende at være en medspiller for de her unge mennesker”, siger Martin Rønn, der følger Mira Solis vej mod stjernerne med stor fornøjelse. 

“Vi bliver enormt begejstrede, når vi finder nogle som Mira”. 

Statens kunstfond har bevilget Godset lidt over to millioner kr. fordelt over de kommende fire år til udvikling af nye koncertformater i samarbejde med spillestedet VEGA i København. Marting Rønn glæder sig over denne øremærkning. 

“Det er udviklingsarbejde i en ellers meget konservativ branche”, siger han. 

Publikum kan glæde sig til nytænkende og eksperimenterende måder at opleve en koncert på. Martin Rønn nævner eksempler som interaktiv optakt til koncerterne, hvor man ‘breder koncertoplevelsen ud over en længere periode’. 

Unge mennesker stemmer traditionelt set langt under landsgennemsnittet til kommunalvalg. Ved det seneste byrådsmøde har valgsekretariatet i Kolding Kommune derfor anbefalet byrådet, at indføre seks konkrete tiltag, der har til formål at fremme valgdeltagelsen til kommunalvalg, især for unge mennesker i kommunen

Af Jacob Hjørringgaard

Der er kommunalvalg i Danmark i år. 18 november åbner valgstederne for at invitere afklarede og uafklarede danskere ind for at sætte kryds ud fra deres foretrukne kommunalpolitiker. Selvom valget giver alle mulighed for at få indflydelse på den lokale politik, er det langt fra alle der benytter sig af den mulighed – især ikke de unge. Statistikker viser, at unge vælgere traditionelt stemmer langt mindre end resten af befolkningen. I Kolding Kommune har man derfor allerede nu sat gang i en indsats, for at vende udviklingen og engagere flere unge i den demokratiske proces.

Lav valgdeltagelse blandt unge i Kolding Kommune

Efteråret byder på kommunalvalg i Danmark, men allerede nu er det på dagsordenen i Kolding Kommune, hvor valgsekretariatet i Kolding Kommune på byrådsmødet den 29 april har foreslået seks tiltag i kommunen, som blandt andet skal hjælpe med at få endnu flere unge mennesker i Kolding Kommune til stemmeurnerne. Kommunalvalg hitter nemlig ikke blandt unge mennesker.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at ved seneste kommunalvalg i 2021, var stemmeprocenten på landsplan i alt 67,21%. Sammenlignet med 22-29 årige var tallet på 53,1%. Hvis man sammenligner landsgennemsnittet med Kolding Kommune, så er billedet det samme. 47,4% af de 22-29 årige valgte at stemme, alt imens valgdeltagelsen for hele Kolding Kommune lå på 69,1%, ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet i forbindelse med kommunalvalget i 2021. Det har fået valgsekretariatet til at indføre konkrete tiltag, der i sidste ende skal munde ud i flere unge stemmer.

Ungdoms og videregående uddannelser skal på banen

Blandt de nye tiltag til at fremme valgdeltagelsen blandt unge er, at alle videregående uddannelser i Kolding Kommune vil få en sms af valgsekretariatet for at orientere om, at der er kommunalvalg. Af valgsekretariatets forslag fremgår det, at når de unge er flyttet til en ny kommune eller når de er flyttet hjemmefra, er de mindre tilbøjelig til at stemme. Til det kan der eksempelvis afholdes valgdebatter ude på de forskellige videregående uddannelser, for at få sat fokus på det forestående kommunalvalg.

Derudover vil alle ungdomsuddannelser i Kolding Kommune blive kontaktet af valgsekretariatet, med henblik på at få kommunalvalget inddraget mere i undervisningen.

Kolding Kommunes borgmester Knud Erik Langhoff udtaler følgende til de forskellige tiltag:

”Grundlæggende handler det jo om, at vi ønsker, at de unge mennesker skal deltage i demokratiet, og demokratiets absolut højeste ønske, det er at folk deltager i afstemningerne. Vi vil godt lave en indsats for at så mange som overhovedet muligt kommer og stemmer. Det er også en form for opdragelse til at unge mennesker gør det fremadrettet”

Men hvorfor er kommunalvalg ikke sexet hos de unge? Det mener Knud Erik Langhoff også at have svaret på:

”I folketinget ved man hvad de forskellige partier står for. I byrådet er det anderledes. Jeg behøver for eksempelvis ikke at repræsentere Det Konservative Folkeparti, men i stedet skal jeg fokusere på, hvad der er bedst for borgerne her i Kolding Kommune. Man er tættere på borgerne her, end man er i Folketinget, og det tror jeg er en af årsagerne til at unge er lidt mindre interesseret i kommunalvalg.”

”Jeg kan ikke se fordelene ved det”

De unge i Kolding er også splittet i forhold til, hvorvidt de har tænkt sig at stemme til efteråret. 25 årige Cecilie Kruse er en af dem, der ikke har tænkt sig at stemme:

”Jeg synes ikke det gør den store ændring, og jeg kan ikke se fordelene ved det. For at jeg skal stemme skal man kunne se hvad det gør, og det tror jeg er en af grundene til at mange vælger det fra og ikke gider at sætte sig ind i det”, lyder det fra Cecilie.

Hun efterlyser også mere handling fra Kolding Kommune:

”De skal promovere det mere til ungdommen og få det bredt mere ud. Jeg føler ikke, at det er noget unge går op i, medmindre det er noget de selv har interesse i.”

På den anden side står 19 årige Mia Christensen. Hun synes det er vigtigt at bruge sin stemme, når vi har den:

”Jeg har tænkt mig at stemme. Jeg synes det er en pligt vi har, når vi har en mening, skal vi også bruge den. Når der sker noget vi ikke er enige i, så skal vi også gøre noget for at det ikke sker igen”

Kolding Kommunes seks konkrete tiltag har et overordnet mål. At få udbredt interessen for kommunalvalget til de unge, og i sidste ende få dem ned til valgstederne. Om målet nåes, bliver besvaret til efteråret.

Unge Albert Frydensberg er flaskedykker i sin fritid. Under en dykkertur i Kolding Fjord filmede han den døde havbund. Videoen delte han i en lokal Facebook-gruppe for Koldings borgere, hvor den har fået stor opmærksomhed.

Af Sofie Klindt Stæhr

I Kolding Kommunes hjemmehjælp skal de udekørende ansatte selv finde tid til at tage telefonen, mens de passer deres arbejde. Det har efterladt borgere som Rikke Østlund uden svar – og uden medicin. For hvordan skal man få hjælp, hvis ingen tager telefonen?

Af Caroline Willumsen

Det er fredag formiddag den 2. maj. Solen står lavt over Kolding, og et støvet skær falder ind gennem vinduerne i 29-årige Rikke Østlunds lille lejlighed. Det er ikke en dag, der adskiller sig fra andre – i hvert fald ikke til at begynde med. Hun venter. Ikke på gæster. Ikke på en pakke, der er forsinket med GLS.

Men hun venter på sin medicin.

Den hun plejer at få leveret af hjemmehjælpen mellem klokken otte og ni. Den hun er afhængig af for at kunne holde styr på sit liv. Ikke bare fysisk – men mentalt. For uden den får OCD’en frit spil.

Men klokken bliver ni. Så ti. Så elleve.

Og ingen kommer.

Ingen ringer på døren. Ingen ringer på telefonen. Ingen sender en besked om, at de er forsinkede. Rikke tager selv telefonen. Først et opkald. Så to. Hun prøver igen. Og igen. Samme nummer, som hun altid har ringet til. Samme rutine. 24 opkald bliver det til. Men stadig intet svar.

Til sidst må hun ringe til sin mor, og det er hende, der ender med at komme igennem.

Faktaboks: Omlægningen af plejen i hjemmet

Den 1. april 2025 lavede Kolding Kommune en større omlægning af hjemmeplejen. Målet var blandt andet:

– At sørge for, at det er de samme mennesker, man møder
– At skabe mere fleksibilitet i planlægningen
– At skære ned på “unødig kørsel” og effektivisere systemet

Hvorvidt målet er nået er stadig for tidligt at konkludere. Hvad, der til gengæld kan konkluderes, er, at der siden omlægningen er blevet rettet stor kritik imod plejen i hjemmet på baggrund af den forringede kommunikation.

”Nu er det kraftedeme nok”

Rikke beskriver selv, at hun ikke plejer at være aktiv på de lokale facebookgrupper. Alligevel besluttede hun sig, mens hun ventede på hjemmehjælpen, for, at dette var hun nødt til at italesætte.

“Jeg tænkte: Ej nu er det kraftedeme nok,” forklarer hun. Hun udtrykte sin frustration over de langsomme reaktioner i systemet, og hvordan det kunne få alvorlige konsekvenser for de svageste på Facebook. “Hvad hvis der er en, der ligger der og har gjort det bleen eller en var faldet, og så går der bare 100 år, før der kommer nogen og reagerer på det.”

Samtidig understreger Rikke, at hun ikke ønskede at Facebookopslaget skulle give skylden til de ansatte: “Det er vigtigt for mig at sige, at de gør jo, hvad de kan.” Hendes mål med opslaget var at skabe opmærksomhed omkring systemets mangler og de mange, der lider uden at kunne tale for sig selv. For i sit forsøg for at komme i kontakt med hjemmehjælpen kom hun igennem til omstillingen. Her fortalte de hende, at det er de udekørende ansatte, der selv skal gå med telefonen.

”Hvis medarbejderen går med den, så er det jo også pisse besværligt, at man står midt i rengøringen, og så ringer telefonen. Så kan man jo ikke svare”

Faktaboks: Hjemmehjælp
Selvom hjemmehjælpen er en del af ældreplejen, er det ikke kun ældre, der modtager den. Hjemmehjælp dækker nemlig over de helt praktiske ting i hverdagen som rengøring, tøjvask og udlevering af medicin – og den bruges derfor af alle aldersgrupper.

Borgmesteren: “Er du sikker på, hun ringede til det rigtige nummer?”

Borgmesteren i Kolding Kommune, Knud Erik Langhoff (C), erkender, at omlægningen ikke er gået gnidningsfrit og udtaler i den sammenhæng også, at der altid vil være uheldige enkelttilfælde – med eller uden en omlægning.

Han fremhæver dog, at omlægningen er lavet med borgerne i fokus, og at den netop skal hjælpe med at give mere stabilitet i hverdagen.

Men da Rikkes historie bringes op i interviewet, vil han ikke lade hende være i fokus. Han siger først, at han ikke vil udtale sig om enkeltsager men tillader sig alligevel at komme med en hurtig kommentar: ”Er du sikker på, hun ringede til det rigtige nummer?”

Han understreger dog efterfølgende, at manglen på kommunikation er et seriøst problem: “Borgerne skal kunne få fat i os.”

Angående Rikkes pointe om, at skylden ikke skal falde på de ansatte, er Knud Erik Langhoff enig. Efter at være blevet præsenteret for kritikken, som de ansatte i hjemmeplejen har modtaget, udtaler han nemlig, at: ”Det synes jeg er helt uretfærdigt. Fordi det er jo ikke deres skyld, at de har travlt.”

Han henviser efterfølgende til, at de har så travlt, fordi: ”Man har lavet en for dårlig normering i det enkelte team,” men kommer ikke med nogen yderligere bemærkning om, hvem der har truffet beslutningen, eller hvad der konkret skal gøres ved det.

Ekstra bemanding

I en mail fra Senior-, Sundhed- og Fritidsforvaltningen fortæller direktøren Anette Lund, at de siden omlægningen har modtaget flere henvendelser med bekymringer og utilfredshed – der er dog kun kommet én formel klage, hvilket ikke er opsigtsvækkende.

Fra den 6. maj har de dog øget bemandingen på telefonerne i tidsrummet kl. 8–12 tre dage om ugen for at imødekomme den øgede mængde opkald her i overgangsperioden. Hvor længe denne periode strækker sig er dog fortsat uvist.

På Trapholt Museum i Kolding har unge i stigende grad fundet vej til kunsten gennem initiativet ArtMates. Nu står museet foran en omfattende ombygning – og planerne er klare: kunsten skal bringes ud i byen, hvor de unge er. 

Af Theodor Pallesen

Ungt kunstfællesskab 

ArtMates blev skabt for at inddrage de unge koldingensere i muséets udviklingsfase, i håb om at det også kan nå ud til og inspirere andre i samme målgruppe. Det ungdomsrettede fællesskab har de seneste tre år, tilbudt alt fra social dining og kreative workshops, til events defineret af de unge selv. 

Det har især været svært for Trapholt, at få lokket de unge ud af byen og til muséet.  

“Unge er en underrepræsenteret brugergruppe her på museet, og vi har arbejdet målrettet for at ændre det,” siger Terese Sau Hansen, projektleder for ArtMates. 

“Vi har lært, at det kræver mere end bare opslag på sociale medier. Det kræver relationer, tilgængelighed – og at man møder de unge i øjenhøjde.” 

ArtMates har allerede opfyldt målene for antal deltagere. Projektet er skabt med social bæredygtighed i fokus, og har involveret frivillige unge som ambassadører, der har formet indholdet i fællesskab med museet. 

“Hvis vi skal lave noget, der appellerer til de unge i byen, skal det foregå på engelsk. Der er mange internationale unge her, og de søger fællesskaber,” tilføjer museumsdirektør Karen Grøn. 

Trapholt rykker ind til byen 

Hvad gør man, når museet lukker, men de unge stadig vil mødes over kunst, mad og idéer? 
På Trapholt i Kolding er svaret klart: Man rykker ud i byen – og tager fællesskabet med. 

På Trapholt Museum i Kolding har unge i stigende grad fundet vej til kunsten gennem initiativet ArtMates. Nu står museet foran en omfattende ombygning – og planerne er klare: kunsten skal bringes ud i byen, hvor de unge er. 

Når museet lukker ned i oktober 2025 for at gennemgå en større ombygning, vil ArtMates fortsætte – og Trapholt planlægger at rykke ud i bylivet med et nyt koncept: Trapholt pop-up. 

“Vi er ved at udforme det lige nu. Tanken er at skabe kunstaktiviteter midt i byen – så vi kan fastholde kontakten med de unge, også mens museet er lukket,” siger Karen Grøn. 

Socialt og økonomisk bæredygtighed 

Samtidig er ArtMates gået fra at være frivilligt båret til at blive et årskort-baseret community. Formålet er, at sikre økonomisk bæredygtighed, nu hvor støtten fra Slots- og Kulturstyrelsen udløber ved årets udgang. 

Trapholt har med projektet, ikke kun styrket de unges adgang til kunst, men også fået værdifuld indsigt i deres behov og barrierer. 

“Vi er blevet enormt kloge på, hvad der skal til for at de unge gider komme herud. Det handler om at skabe trygge, sociale fællesskaber – ikke bare om at se kunst,” siger Terese Sau Hansen. 

Trapholt må lukke dørene i en periode – men måske åbner det netop for nye møder og nye måder at opleve kunst på. Ikke bag museets vægge, men midt i livet.

24-årige Mads Munk Skovsby er en af de frivillige unge, som er talerør for unge koldingensere til Kolding Kommune. ”Vi er et udvalg, der skal få Kolding til at blive et federe sted at bo og være i. ”

Af Sine Ørslev Noer

Kulturudvalget i Kolding Kommune skabte i marts 2024 et ungepanel, som skulle skabe dialog mellem de unge og Kolding Kommune. Ungepanelet er et udvalg bestående af cirka 6 unge mennesker fra Kolding, som sammen skal skabe ideer, initiativer og aktiviteter for unge i Kolding.

På mandag den 12. maj, lidt over et år efter opstart, skal de evaluere, om samarbejdet har skabt et bedre kulturliv for de unge. Mads Munk Skovsby fortæller: ”Det, der driver en til at være med, er at se målet for enden, og hvad det er, vi kan få op at stå.”

Han synes dog ofte at processen kan være for langsom, og at det kan gå for meget op i bureaukrati. Dermed er det vigtigt for ham, at Kolding Kommune ikke skal være bange for at tænke nyt, hvilket han håber, ungepanelet kan være med til at skabe rammer for.

Kulturudvalget lærer nyt om de unge

Mette Fersløv Schultz er afdelingsleder af Kultur og Event ved Kolding Kommune og fortæller, at de gennem forskellige community-dinners og interviews har lært nyt om de unge i Kolding. De forsøger at mødes en gang om måneden, og især community-dinners har været et hit.

”Det har været superlærerigt for os at lære, hvordan vi skal arbejde med de unge,” fortæller hun.

”De unge vil gerne inddrages og høres. De regner med, at det de siger, bruger vi også til noget.” Mads fortæller, at Kulturudvalget virker meget åbne for de tiltag og synspunkter, de kommer med. 

Når ildsjæle mødes

Mads synes, at det er svært at svare på, om ungepanelets udvikling det seneste år har kunne forbedre kulturlivet i Kolding. Men fortæller, at det har sat et nyt perspektiv i hans liv.

”Man får et nyt perspektiv på tingene ved at se nogle andre ildsjæle. Når ildsjæle samles, så kan der udvikle sig nye ting. Man skal ikke være bange for at deltage i nogle af de tilbud.”

Evalueringen på mandag vil vise, om ildsjælene sammen med Kolding Kommune har udviklet og forbedret nogle tiltag for et bedre kulturlivet for de unge koldingensere.