Test af luftalarmer: En guide til overlevelse

Onsdag klokken 12 lød de velkendte sirenetoner over Kolding og hele Danmark. Beredskabsstyrelsen gennemførte den årlige test af varslingssystemet – men hvad skal man overhovedet gøre, når det ikke er en test?

Af Caroline Willumsen

Der er altid mange mennesker ude foran rådhuset i Kolding – specielt når vejret er så godt, som det var den 7. maj, da sirenerne blev testet. (Foto: Caroline Willumsen)

Det summer af liv ude foran Rådhuset i Kolding lige inden middag. Men klokken 12 afbrydes samtalerne mellem siddende og forbipasserende af de høje sirener, der afspilles som en test af varslingssystemet.

Den karakteristiske tone er tydelig og næsten umulig at misse i hele midtbyen, men borgerne tager det med ro. Samtaler stopper kortvarigt op men fortsætter. Der er intet kaos i Kolding.

Men hvad nu hvis det havde været en egentlig krise?

En guide til overlevelse

Der kan være flere årsager til, at alarmen lyder. Men lige gyldigt, hvad årsagen er, er der visse ting, man bør gøre:

  1. Skynd dig indenfor
    Hører du sirenen (på en ikke-testdag), så smid alt, du har i hænderne – næsten i hvert fald. Så længe du skynder dig ind, for det er ikke en øvelse.
  2. Lockdown 2.0
    Vinduer? Skal lukkes. Døre? Skal også lukkes. Og ventilation? Den skal slukkes. Medmindre du vil risikere at få uønsket gæster i form af giftig luft.
  3. Bliv informeret – ikke forvirret
    Lad være med at ringe 1-1-2 for at spørge, hvad der sker. Tænd radioen, eller tjek DR og TV2. De har styr på det. Der vil ikke gå lang tid, fra sirenen lyder, til der bliver udsendt information om, hvad der foregår.

Første onsdag i maj

Testen af alarmerne kommer efterhånden ikke som en overraskelse for nogen. Alligevel kan der sidde folk, som bliver utrygge eller irriteret over sirenerne. Vil man slippe for larmen fra det mobilbaserede system, S!RENEN, kan man sætte sin telefon på flytilstand – så bør testen ikke komme op.

Beredskabsstyrelsen gør desuden deres bedste for at minimere utrygheden: ”Vi tester varslingskanalerne for at sikre, at de virker, som de skal. Vi bestræber os på at komme bredt med information om testen, så vi ikke skaber bekymring” siger pressemeddelelsen fra Beredskabsstyrelsen.

24 ubesvarede opkald: ”Er du sikker på, hun ringede til det rigtige nummer?”

I Kolding Kommunes hjemmehjælp skal de udekørende ansatte selv finde tid til at tage telefonen, mens de passer deres arbejde. Det har efterladt borgere som Rikke Østlund uden svar – og uden medicin. For hvordan skal man få hjælp, hvis ingen tager telefonen?

Af Caroline Willumsen

Kun hjemmehjælpen har koden til Rikke Østlunds pengeskab med medicin. Alligevel blev den ulovligt udleveret til hendes mor, da hjemmehjælpen ikke dukkede op. (Foto: Caroline Willumsen)

Det er fredag formiddag den 2. maj. Solen står lavt over Kolding, og et støvet skær falder ind gennem vinduerne i 29-årige Rikke Østlunds lille lejlighed. Det er ikke en dag, der adskiller sig fra andre – i hvert fald ikke til at begynde med. Hun venter. Ikke på gæster. Ikke på en pakke, der er forsinket med GLS.

Men hun venter på sin medicin.

Den hun plejer at få leveret af hjemmehjælpen mellem klokken otte og ni. Den hun er afhængig af for at kunne holde styr på sit liv. Ikke bare fysisk – men mentalt. For uden den får OCD’en frit spil.

Men klokken bliver ni. Så ti. Så elleve.

Og ingen kommer.

Ingen ringer på døren. Ingen ringer på telefonen. Ingen sender en besked om, at de er forsinkede. Rikke tager selv telefonen. Først et opkald. Så to. Hun prøver igen. Og igen. Samme nummer, som hun altid har ringet til. Samme rutine. 24 opkald bliver det til. Men stadig intet svar.

Til sidst må hun ringe til sin mor, og det er hende, der ender med at komme igennem.

”Nu er det kraftedeme nok”

Rikke beskriver selv, at hun ikke plejer at være aktiv på de lokale facebookgrupper. Alligevel besluttede hun sig, mens hun ventede på hjemmehjælpen, for, at dette var hun nødt til at italesætte.

“Jeg tænkte: Ej nu er det kraftedeme nok,” forklarer hun. Hun udtrykte sin frustration over de langsomme reaktioner i systemet, og hvordan det kunne få alvorlige konsekvenser for de svageste på Facebook. “Hvad hvis der er en, der ligger der og har gjort det bleen eller en var faldet, og så går der bare 100 år, før der kommer nogen og reagerer på det.”

Samtidig understreger Rikke, at hun ikke ønskede at Facebookopslaget skulle give skylden til de ansatte: “Det er vigtigt for mig at sige, at de gør jo, hvad de kan.” Hendes mål med opslaget var at skabe opmærksomhed omkring systemets mangler og de mange, der lider uden at kunne tale for sig selv. For i sit forsøg for at komme i kontakt med hjemmehjælpen kom hun igennem til omstillingen. Her fortalte de hende, at det er de udekørende ansatte, der selv skal gå med telefonen.

”Hvis medarbejderen går med den, så er det jo også pisse besværligt, at man står midt i rengøringen, og så ringer telefonen. Så kan man jo ikke svare”

Borgmesteren: “Er du sikker på, hun ringede til det rigtige nummer?”

Borgmesteren i Kolding Kommune, Knud Erik Langhoff (C), erkender, at omlægningen ikke er gået gnidningsfrit og udtaler i den sammenhæng også, at der altid vil være uheldige enkelttilfælde – med eller uden en omlægning.

Han fremhæver dog, at omlægningen er lavet med borgerne i fokus, og at den netop skal hjælpe med at give mere stabilitet i hverdagen.

Men da Rikkes historie bringes op i interviewet, vil han ikke lade hende være i fokus. Han siger først, at han ikke vil udtale sig om enkeltsager men tillader sig alligevel at komme med en hurtig kommentar: ”Er du sikker på, hun ringede til det rigtige nummer?”

Han understreger dog efterfølgende, at manglen på kommunikation er et seriøst problem: “Borgerne skal kunne få fat i os.”

Angående Rikkes pointe om, at skylden ikke skal falde på de ansatte, er Knud Erik Langhoff enig. Efter at være blevet præsenteret for kritikken, som de ansatte i hjemmeplejen har modtaget, udtaler han nemlig, at: ”Det synes jeg er helt uretfærdigt. Fordi det er jo ikke deres skyld, at de har travlt.”

Han henviser efterfølgende til, at de har så travlt, fordi: ”Man har lavet en for dårlig normering i det enkelte team,” men kommer ikke med nogen yderligere bemærkning om, hvem der har truffet beslutningen, eller hvad der konkret skal gøres ved det.

Ekstra bemanding

I en mail fra Senior-, Sundhed- og Fritidsforvaltningen fortæller direktøren Anette Lund, at de siden omlægningen har modtaget flere henvendelser med bekymringer og utilfredshed – der er dog kun kommet én formel klage, hvilket ikke er opsigtsvækkende.

Fra den 6. maj har de dog øget bemandingen på telefonerne i tidsrummet kl. 8–12 tre dage om ugen for at imødekomme den øgede mængde opkald her i overgangsperioden. Hvor længe denne periode strækker sig er dog fortsat uvist.