Lokal bar dyrker fodbold-fællesskabet: ”Sporten skaber bånd”

Tirsdag aften var den engelske pub i Kolding fyldt med fodboldglade unge, der anspændt fulgte med i Champions League semifinalen mellem Inter og FC Barcelona. Både stemningen og fællesskabsfølelsen var i top, på trods af et resultat, der skuffede størstedelen af de fremmødte fodboldfans.

Af Cecilie Kure

Den engelske pub i Kolding, tirsdag aften, til Champions League semifinalen. Foto: Cecilie Kure

Længtes efter turister: ”Ambitionerne er der, nu må vi se om vi kan opfylde dem”

Nu sætter Kolding alt ind for at få flere turister til byen; I deres nye kommunalplan lægger de et stort fokus på vækst i forbindelse med turisme. Turisterne skal have øjnene op for alt det, Kolding Kommune selv mener, de har – og turisterne er afgørende for erhvervslivet i byen.

Af Cecilie Kure

Lene Wul, der er medlem af komiteen bag Womens Week, fortæller glædeligt om den lange række af events, de stabler på benene. Foto: Cecilie Kure

Kolding er en kulturby i fuldt flor, der de næste 11 år sætter fokus på at tiltrække flere turister. I den nye kommunalplan, der spænder over årene 2025 – 2036, fylder turismen og er en helt central del af den udvikling, byen skal igennem. Ideen udspringer i høj grad af et ønske om, at Kolding skal gå fra købstad til mødestad.

I følge Jørn Chemnitz, der er medlem af en række politiske udvalg og beskæftiger sig med væksten af turismen i Kolding, er turister en kilde til et sundt erhvervsliv i Kolding. Han understreger, at Kolding har masser af attraktioner, natur og sommerhusområder, der ville kunne tilfredsstille de mange ønskede turister, men er heller ikke i tvivl om, at Kolding skal gøre en større indsats for væksten: ”Vi forsøger at udvikle de tilbud, vi har til turisterne. Derudover markedsfører vi, gennem destination trekanten, de kulturattraktioner og den natur, som vi ved, turisterne kan lide.”

Satser på events

Kolding Kommune stabler hvert år en lang række events på benene i et forsøg på at trække turister til byen. ”En bred palette til et bredt publikum,” som Jørn Chemnitz beskriver rækken af events, der dækker over Kolding Light Festival, Kold festival, KLAP teaterfestival og meget andet.

Opbakningen er stor til rækken af events, og ifølge Jørn Chemnitz, er det ikke kun de lokale, der ligger et smut forbi: ”Vi ser helt klart, at flere udefra kommer forbi. Vi har jo også Kolding Storcenter. Kolding en af de større handelsbyer, som jo også er en af grundene til, at vi ser en tiltrækning på anden vis. Det gør ikke noget, hvis man er i Kolding, at man lige bliver 5 minutter mere”  

Kæmper for de unges opmærksomhed

Den yngre målgruppe er for mange svære at fange, men også her ligger Kolding lidt ekstra energi. De unge bliver tænkt ind i planlægning, som et forsøg på at inddrage dem. Kold festival er et af eksemplerne på events, der henvender sig til den yngre del. Kolding Kommune forsøger også at tiltrække de yngre turister.

Derudover ligger Grøn Koncert også vejen forbi Kolding over sommeren, hvilket også er noget, Kommunen håber kan tiltrække den yngre del.

Jørn Chemnitz peger især på, at Kolding forsøger at sikre ”varer, der spiller på alle hylder”. Kolding sigter efter at være nationale hele vejen rundt; ikke kun for enkelte målgrupper.  

Forskellige former; samme dialog

Mangfoldighed, dialog og udsyn – Sådan lyder kerneværdierne for Womens Week, der er blevet et årligt arrangement i uge 10 i Kolding. ”Det her er et event, som faktisk har potentiale for national tiltrækning.” lyder det fra Lene Wul, en af medlemmerne af komiteen bag Womens Week. Womens Week er et af de arrangementer, både skaberne bag og Kolding Kommune tror på, kan skabe nationalt opmærksomhed på Kolding.

I uge 10 stabler en række lokale aktører events på benene, der på forskellige faconer og målrettet forskellige grupper, alle har det tilfælles, at de skaber dialog om kvinder eller køn. Formålet er at sætte fokus på forskelligheder og give forskellige perspektiver på det, at være kvinde, både før, nu og i fremtiden.

”Hovedfokusset i det kommende år er at få rejst midler, dels til åbningsarrangementet, og dels til en større nationalmarkedsføring. Ambitionerne er der, nu må vi se, om vi kan udfylde dem.” understreger Lene Wul, som selv har stået bag en del af de events, der var på plakaten både 2023, 2024 og 2025.