Hvis man skulle tro at dart kun var for ældre mennesker med en fadøl i hånden og cigaret i munden, så kan man godt tro om. Flere og flere unge flokkes til lokale klubber. I Kolding Kommune har de også oplevet en stigning i antallet af medlemmer – især blandt unge.

Af Jacob Hjørringgaard

Duften af lune hænger i luften, der er grin fra hjørnet, og en pil rammer bullseye med et tilfredsstillende klonk. I Kolding Dart Club mærker man med det samme den varme atmosfære i det sekund man træder ind. Der er ikke højere til loftet end at chit chat, utidige jokes og kammeratlig hånende adfærd overfor hinanden, er et ideal der præger stemningen og sætter dagsordenen hver mandag og torsdag aften nede i klubben. Her er der typisk fyldt med mennesker – både unge og gamle, der har fundet et fællesskab i en sport, hvor præcision og hygge går hånd i hånd. Dart er nemlig blevet cool igen, og Kolding Kommune er et af de steder, hvor pilene flyver hurtigere og hurtigere, som årene går.

Fra værtshus til klub

Maria Fischer og Frederikke Hjorth, henholdsvis 24 og 25 år gamle, er to af medlemmerne, hvor de til dagligt spiller i Kolding Dart Club. De startede i klubben i 2022 efter at have spillet værtshusdart i en årrække i Kolding. For Maria Fischer har det været kærligheden til sporten, der har båret hende frem, fortæller hun:

”Jeg har hele tiden godt kunnet lide at spille dart på værtshus, men for at tage det mere seriøst blev jeg hevet med herud i klubben, og så er det egentlig bare blevet mere seriøst. Det kan jeg bedre lide end det her værtshusdart efterhånden”

Teenagesensation præger dartsportenen, også i Kolding

Men hvorfor ser unge mennesker i Kolding Kommune et lys i dart? Det mener Christian Volkertsen, som er formand for Kolding Dart Club, at have svaret på. Og ifølge ham skal svaret findes i en specifik person: Luke Littler, der i 2025 vandt VM.

“Da en 16 årig knejt lige pludselig er med til VM, der fik vi set en stor forandring, og vi fik hurtigt mange henvendelser. Jeg er slet ikke tvivl om at det er fordi, at der står en på 16-17 år på tv og tjener millioner for at spille i en halv måned, at dart er blevet mere udbredt, især for unge”.

Luke Littler er ikke blot med til at tiltrække flere unge spillere. Ifølge Christian Volkertsen er teenagerens indtog i dartsportenen også med til at sætte fokus på dartens mangfoldighed:

“Det viser, at der er plads til alle i dart, unge som gamle. Vi har sågar en kørestolsbane her i klubben, så dem har vi også plads til her”, fastslår han.

“Man kan lære fra sig og tage imod”

Selvom flere unge i dag kaster sig over dart i Kolding Kommune, er det stadig en sport, hvor generationer mødes på tværs af alder. I Kolding Dart Club spænder aldersforskellen bredt. Det ser Frederikke Hjorth ikke et problem i:

”Det er superfint. Jeg har altid arbejdet med ældre mennesker, så for mig er det ikke noget problem, og jeg har det fint med at snakke med andre mennesker, uanset alder. Man kan lære fra sig, og man kan tage imod noget. Jeg synes det er rart at være i en klub, hvor der er et stort spænd”

Og hvis det står til Frederikke, så ser hun gerne endnu flere unge mennesker følge trop i håbet om at få udbredt darten endnu mere:

“Uanset hvad begrænsningen skulle være for ikke at have søgt ind i en dartklub, om det er fordi du ikke tør, familien ikke spiller dart, eller vennerne synes det er kikset, så prøv at være søgende på det, og se om du kan kontakte en klub i nærheden. Vi er en masse, der står klar til at tage fat i de unge mennesker og hjælpe dem igang”

Unge mennesker stemmer traditionelt set langt under landsgennemsnittet til kommunalvalg. Ved det seneste byrådsmøde har valgsekretariatet i Kolding Kommune derfor anbefalet byrådet, at indføre seks konkrete tiltag, der har til formål at fremme valgdeltagelsen til kommunalvalg, især for unge mennesker i kommunen

Af Jacob Hjørringgaard

Der er kommunalvalg i Danmark i år. 18 november åbner valgstederne for at invitere afklarede og uafklarede danskere ind for at sætte kryds ud fra deres foretrukne kommunalpolitiker. Selvom valget giver alle mulighed for at få indflydelse på den lokale politik, er det langt fra alle der benytter sig af den mulighed – især ikke de unge. Statistikker viser, at unge vælgere traditionelt stemmer langt mindre end resten af befolkningen. I Kolding Kommune har man derfor allerede nu sat gang i en indsats, for at vende udviklingen og engagere flere unge i den demokratiske proces.

Lav valgdeltagelse blandt unge i Kolding Kommune

Efteråret byder på kommunalvalg i Danmark, men allerede nu er det på dagsordenen i Kolding Kommune, hvor valgsekretariatet i Kolding Kommune på byrådsmødet den 29 april har foreslået seks tiltag i kommunen, som blandt andet skal hjælpe med at få endnu flere unge mennesker i Kolding Kommune til stemmeurnerne. Kommunalvalg hitter nemlig ikke blandt unge mennesker.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at ved seneste kommunalvalg i 2021, var stemmeprocenten på landsplan i alt 67,21%. Sammenlignet med 22-29 årige var tallet på 53,1%. Hvis man sammenligner landsgennemsnittet med Kolding Kommune, så er billedet det samme. 47,4% af de 22-29 årige valgte at stemme, alt imens valgdeltagelsen for hele Kolding Kommune lå på 69,1%, ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet i forbindelse med kommunalvalget i 2021. Det har fået valgsekretariatet til at indføre konkrete tiltag, der i sidste ende skal munde ud i flere unge stemmer.

Ungdoms og videregående uddannelser skal på banen

Blandt de nye tiltag til at fremme valgdeltagelsen blandt unge er, at alle videregående uddannelser i Kolding Kommune vil få en sms af valgsekretariatet for at orientere om, at der er kommunalvalg. Af valgsekretariatets forslag fremgår det, at når de unge er flyttet til en ny kommune eller når de er flyttet hjemmefra, er de mindre tilbøjelig til at stemme. Til det kan der eksempelvis afholdes valgdebatter ude på de forskellige videregående uddannelser, for at få sat fokus på det forestående kommunalvalg.

Derudover vil alle ungdomsuddannelser i Kolding Kommune blive kontaktet af valgsekretariatet, med henblik på at få kommunalvalget inddraget mere i undervisningen.

Kolding Kommunes borgmester Knud Erik Langhoff udtaler følgende til de forskellige tiltag:

”Grundlæggende handler det jo om, at vi ønsker, at de unge mennesker skal deltage i demokratiet, og demokratiets absolut højeste ønske, det er at folk deltager i afstemningerne. Vi vil godt lave en indsats for at så mange som overhovedet muligt kommer og stemmer. Det er også en form for opdragelse til at unge mennesker gør det fremadrettet”

Men hvorfor er kommunalvalg ikke sexet hos de unge? Det mener Knud Erik Langhoff også at have svaret på:

”I folketinget ved man hvad de forskellige partier står for. I byrådet er det anderledes. Jeg behøver for eksempelvis ikke at repræsentere Det Konservative Folkeparti, men i stedet skal jeg fokusere på, hvad der er bedst for borgerne her i Kolding Kommune. Man er tættere på borgerne her, end man er i Folketinget, og det tror jeg er en af årsagerne til at unge er lidt mindre interesseret i kommunalvalg.”

”Jeg kan ikke se fordelene ved det”

De unge i Kolding er også splittet i forhold til, hvorvidt de har tænkt sig at stemme til efteråret. 25 årige Cecilie Kruse er en af dem, der ikke har tænkt sig at stemme:

”Jeg synes ikke det gør den store ændring, og jeg kan ikke se fordelene ved det. For at jeg skal stemme skal man kunne se hvad det gør, og det tror jeg er en af grundene til at mange vælger det fra og ikke gider at sætte sig ind i det”, lyder det fra Cecilie.

Hun efterlyser også mere handling fra Kolding Kommune:

”De skal promovere det mere til ungdommen og få det bredt mere ud. Jeg føler ikke, at det er noget unge går op i, medmindre det er noget de selv har interesse i.”

På den anden side står 19 årige Mia Christensen. Hun synes det er vigtigt at bruge sin stemme, når vi har den:

”Jeg har tænkt mig at stemme. Jeg synes det er en pligt vi har, når vi har en mening, skal vi også bruge den. Når der sker noget vi ikke er enige i, så skal vi også gøre noget for at det ikke sker igen”

Kolding Kommunes seks konkrete tiltag har et overordnet mål. At få udbredt interessen for kommunalvalget til de unge, og i sidste ende få dem ned til valgstederne. Om målet nåes, bliver besvaret til efteråret.