Onsdag klokken 12 lød de velkendte sirenetoner over Kolding og hele Danmark. Beredskabsstyrelsen gennemførte den årlige test af varslingssystemet – men hvad skal man overhovedet gøre, når det ikke er en test?

Af Caroline Willumsen

Det summer af liv ude foran Rådhuset i Kolding lige inden middag. Men klokken 12 afbrydes samtalerne mellem siddende og forbipasserende af de høje sirener, der afspilles som en test af varslingssystemet.

Den karakteristiske tone er tydelig og næsten umulig at misse i hele midtbyen, men borgerne tager det med ro. Samtaler stopper kortvarigt op men fortsætter. Der er intet kaos i Kolding.

Men hvad nu hvis det havde været en egentlig krise?

En guide til overlevelse

Der kan være flere årsager til, at alarmen lyder. Men lige gyldigt, hvad årsagen er, er der visse ting, man bør gøre:

1. Skynd dig indenfor
   Hører du sirenen (på en ikke-testdag), så smid alt, du har i hænderne – næsten i hvert fald. Så længe du skynder dig ind, for det er ikke en øvelse.
   
2. Lockdown 2.0
   Vinduer? Skal lukkes. Døre? Skal også lukkes. Og ventilation? Den skal slukkes. Medmindre du vil risikere at få uønsket gæster i form af giftig luft.
   
3. Bliv informeret – ikke forvirret
   Lad være med at ringe 1-1-2 for at spørge, hvad der sker. Tænd radioen, eller tjek DR og TV2. De har styr på det. Der vil ikke gå lang tid, fra sirenen lyder, til der bliver udsendt information om, hvad der foregår.

Faktaboks: om luftalarmen
Siden 1994 er luftalarmerne blevet testet den første onsdag i maj. Indtil da blev de testet på ugentlig basis.
Testen skal sikre at sirenesystemet fungerer korrekt – både de elektroniske sirener og det mobilbaserede varslingssystem, S!RENEN, der siden 2023 har været en del af den årlige test.

Første onsdag i maj

Testen af alarmerne kommer efterhånden ikke som en overraskelse for nogen. Alligevel kan der sidde folk, som bliver utrygge eller irriteret over sirenerne. Vil man slippe for larmen fra det mobilbaserede system, S!RENEN, kan man sætte sin telefon på flytilstand – så bør testen ikke komme op.

Beredskabsstyrelsen gør desuden deres bedste for at minimere utrygheden: ”Vi tester varslingskanalerne for at sikre, at de virker, som de skal. Vi bestræber os på at komme bredt med information om testen, så vi ikke skaber bekymring” siger pressemeddelelsen fra Beredskabsstyrelsen.

Strikning er ikke længere kun for bedsteforældre. En ny bølge af unge, har taget garn og strikkepinde til sig, og Folkehuset er i samarbejde med Projekt Kompas, med til at styrke denne trend i Kolding. Gennem deres nye initiativ, Knitting & Crochet SUN’day, giver de unge mulighed for at mødes med strikketøjet i hånden og fællesskabet for øje.

Af Amalie Byrdal Lercke

I hjertet af Kolding er der opstået et nyt samarbejde, der gør en forskel for unge mennesker mellem 18 og 30 år. De unge koldingenseres frirum, om man vil. Et samarbejde hvor fællesskab, forskelligheder og dialog ikke bare er på tale, men i handling. Folkehuset Kolding har i samarbejde med det nyopstartede Projekt Kompas, stiftet strikkeklubben, Knitting & Crochet SUN’day, hvor unge mødes over en simpel præmis: Det handler ikke om at præstere, men om at være til stede.

”Man kan sidde der, rundt om bordet og være lidt genert, men fordi man føler, at man er en del af dem der sidder og hækler og strikker, så føler man sig som en del af fællesskabet. Så kan man godt være en stille del af fællesskabet, og man kan også være en snakkende del af fællesskabet. Der er ikke andre krav i det her møde, end at man er der,” fortæller Lone Bøgh Godske Herr, som er frivillig hos Folkehuset Kolding.

Et samarbejde med mennesket i fokus

Projekt Kompas er et nyopstartet non-profit projekt, der har til formål at ”fremme stærke og mangfoldige fællesskaber,” som der står beskrevet på deres hjemmeside. Her er der fokus på unge, der kæmper med mistrivsel – med mennesket for øje frem for diagnosen.

”Vi tager dem ind, som de mennesker de er, og prøver at give dem plads, og se om vi kan finde ud af, hvad der kunne due for dem,” forklarer projektleder for Projekt Kompas, Tommy Skouboe, om organisationen.

Kompas’ fokus på unge, passer som garn på strikkepind med Folkehusets agenda. Nemlig at skabe nye fællesskaber unge iblandt. Her dominerer tryghed og inklusion, mødet med et nyt menneske. Netop derfor kom samarbejdet mellem de to non-profit organisationer op at køre. Sammen skaber de forskellige aktiviteter, med fokus på bæredygtige fællesskaber, hvor de unge er øverste prioritet.

”Der er en god stemning og en god vibe, og jeg har opbygget flere nye venskaber og relationer,” fortæller nuværende praktikant på Projekt Kompas, og tidligere deltager i frivillige projekter, Kristina Brødsgaard Aleksandrowicz, om initiativet.

En maske ad gangen

Strikkeklubben mødes den sidste søndag i hver måned, og er tilgængelig for alle interesserede unge. Den støtte som Folkehuset og Projekt Kompas giver, danner fundamentet. Når fundamentet er sikkert, er det op til de unge selv at forme det efter deres behov. Samarbejdet mellem Folkehuset og Projekt Kompas tager en maske ad gangen, men arbejder på at få strikket et godt og solidt samarbejde sammen, til ære for de unge i Kolding.

Kolding Jazzklub har i årevis været en fast del af byens kulturliv. Klubben har succes med at tiltrække jazzelskere til koncerter på spillestedet Godset, men det er en tilbagevendende udfordring at engagere de unge koldingensere. 

Af Theodor Pallesen

En smal målgruppe 

Siden klubbens start i 2006 har publikum primært bestået af det modne segment. Det er folk, der kender jazzens traditioner og søger det velkendte. Men hvordan får man jazz til at resonere med en generation, der er vokset op med streaming, Instagram og TikTok? 

Jazzklubbens medlemmers gennemsnitsalder er 65+, og det kan være en af årsagerne til, at de unge kan være svære at lokke indenfor. Mange unge oplever, at atmosfæren og arrangementernes format ikke er rettet mod deres generation. 

“De føler, at de er til koncert med deres bedsteforældre,” siger formand for Kolding Jazzklub, Søren Julius Schmidt. “Det er ikke, fordi de er uinteresserede i musik – vi har bare svært ved at gøre reklame på de sociale medier.” 

Unge modtagere kræver nye formater 

Jazzklubben har forsøgt sig med mere moderne formater og samarbejder med unge musikere. Enkelte koncerter har tiltrukket et yngre publikum, men det er stadig undtagelsen. Ifølge Søren Julius Schmidt er det ikke nødvendigvis selve musikken, der er problemet – men måden den præsenteres på. 

“Vi overvejer, om vi skal begynde at bruge de sociale medier, men vi har ikke nogen, der er kapable til det,” siger han.  

Klubben oplever desuden, at mange unge slet ikke kender til jazzens mangfoldighed og derfor forbinder den med noget gammeldags og svært tilgængeligt. 

“Det er jo musik. Det er ikke bare fem mennesker, der står og stemmer sine instrumenter.” 

“Kom og prøv!”

For at imødekomme udfordringerne overvejer klubben nu nye formater, som kan bygge bro til en yngre målgruppe. Blandt idéerne er pop-up-koncerter på uddannelsesinstitutioner og i byens rum – samt samarbejder med unge musikere og kulturskabere. 

Ambitionen er at gøre jazzen tilgængelig – ikke bare som musik, men som et levende fællesskab. Klubben håber, at flere unge kan møde op og få en god oplevelse. 

“Vores erfaring er, at publikum kommer tilbage, efter at have prøvet det én gang. Så mit budskab til de unge er: Kom og prøv!” siger formanden. 

En genre med potentiale 

Jazz har historisk set altid udviklet sig og fundet nye udtryk. Den samme åbenhed vil Kolding Jazzklub gerne videreføre – også i deres egen tilgang til publikum. Målet er ikke nødvendigvis at ændre på musikken, men at præsentere den i nye rammer og med nye fortællinger. 

Om jazzklubben lykkes med at forny sig og ramme en yngre gennemsnitsalder, vil tiden vise. Men ønsket om at åbne dørene for næste generation er klart. 

“Vi har en stor kærlighed til musikken og vil gerne dele den med flere,” slutter Søren Julius Schmidt. 

Koldings befolkningstal steg med 1.148 personer i 2024, den største vækst på ét enkelt år. En stor del af fremgangen skyldes internationale studerende og arbejdskraft, skriver Kolding Kommune på deres hjemmeside. Saru Parajuli, der oprindeligt kommer fra Nepal, er en af dem, “Danmark er meget anderledes end hjem og jeg vil gerne opleve den danske kultur” Hun har i dag både studie, bolig og arbejde i Kolding. 

Skrevet af Natascha Andreasen 

En uddannelse, der er under et år gammel, rummer ifølge IBA Kolding 250 internationale studerende. De skal være her i tre år og har mulighed for at tage en master oveni. Saru Parajuli har altid villet studere et andet sted end Nepal for at skabe et bedre liv for sig selv og sin familie. Hun havde hørt godt om Danmark. 

Studie og hårdt arbejde 

Saru Parajuli, 23, læser en bachelor i International Business Management på IBA i Kolding. Hun bor her sammen med sin mand og arbejder ved siden af. Hendes vej til Kolding var igennem en bekendt, der selv har læst i byen. “Jeg ville gerne opleve den danske kultur, og Danmark er meget anderledes end mit hjemland.” Hverdagen er også travl for de internationale studerende, da deres uddannelse er selvbetalt, og de ikke modtager SU. Det mærker Saru Parajuli på egen krop: “Jeg har brug for at have et arbejde. Jeg skal bruge pengene til at leve i Danmark og forsørge min familie.” 

Kolding som studieby 

Kolding er for nylig blevet kåret som Danmarks femtebedste studieby, kun slået af de største byer, og det er et ansvar, borgmester Knud Erik Langhoff er bevidst om, “Det kan tit tiltrække elever, hvis man gør en indsats. Aarhus, Odense og København behøver at gøre knap så meget.” Borgmesteren mærker også de internationale studerende i bybilledet, og for ham og Kolding Kommune er det helt bevidst: “Vi skal bruge noget mere multikulturel styrke i Danmark, og det bliver tydeligt, når flere internationale studerende er repræsenteret i bybilledet.” 
Samtidig mener han, at tilstrømningen af internationale studerende skyldes Danmarks gode ry ude i verden: “Ja, vi har et godt ry på mange områder. Danmark er kendt for, at det er et velordnet forhold, og det er det, der er årsagen til, at de kommer til Danmark.” 

Tiltag til de nye studerende 

Både uddannelsesinstitutionerne og kommunen prøver at lave tiltag, der fremmer den gode integration. Her bliver der nævnt sportsarrangementer, skolefester og bankoaftener. “Personligt dukker jeg op til alle sociale arrangementer. Jeg vil gerne vide mere om kulturen, og det er en god mulighed for mig. Jeg har også vundet i bingo.” 

Fremtid i international arbejdskraft 

Borgmester Knud Erik Langhoff er glad for væksten og har ambitioner om, at den skal fortsætte: “Vi er nødt til at vækste fortsat. Det er vi, fordi vi har ældre sektorer om nogle år, hvor vi er nødt til at have flere hænder.” 
Saru Parajuli mener, at hun og hendes medstuderende kan bidrage til den udvikling: “Vi internationale studerende kan bidrage med hårdt arbejde, loyalitet og kreativitet til byen. Vi kan komme med friske øjne.” 

Tirsdag aften var den engelske pub i Kolding fyldt med fodboldglade unge, der anspændt fulgte med i Champions League semifinalen mellem Inter og FC Barcelona. Både stemningen og fællesskabsfølelsen var i top, på trods af et resultat, der skuffede størstedelen af de fremmødte fodboldfans.

Af Cecilie Kure

Koldings stadionbyggeri startede i 2024, men har været på tegnebrættet siden 2022. Størstedelen af investeringerne kommer fra private investorer, men også Kolding Kommune har smidt 33,5 mio. kr. i projektet. Teknisk direktør Frederik Lund udtalte i et interview til Bold.dk i 2023, at projektet kommer til at koste omkring 100 mio. kr.

Af Harald Jønsson, 57883@dmjx.dk

Videoen er tiltænkt de unge på SoMe (Instagram og TikTok).